Fortalt i april 2018 af formand Inge Jensen, efter gamle skrifter og snakke med tidligere medlemmer af foreningen.

Oprindelse

Oprindelig hed klubben Torslev KFUM og K og blev startet i foråret 1943. Pigerne og karlene spillede håndbold på forskellige marker rundt omkring Skovsgård, hvor der var en landmand, der kunne undvære et stykke græs. Køerne gik der om dagen og om aftenen kunne der spilles bold. Træningen startede ofte med at rydde kokasser.
De første baner var ved Hollens marker ved teglværket, senere blev det øst for ”Villa Dana”, senere igen ved Peder Th. Pedersens (Per) mark, der hvor Skipper Clements vej ligger nu og endnu senere igen blev banen flyttet til Søren Chr. Jensens mark ”Under Skoven”. Omkring 1946-50 stillede Kr. Jensen ”Haven” et stykke græs til rådighed i en tidligere grusgrav. Her kom kammeratskabet klubben til gode. Alle hjalp med at planere, jævne og så græs. Uden maskiner, skal nævnes, det foregik med hakker og skovle. Her havde man i ly af Sdr. Skovsgård skov, en dejlig bane i nogle år. Der var ikke megen luksus på daværende tidspunkt. Der var ingen omklædnings rum eller toilet, det foregik ofte bag en busk. Bolden og der var kun én, var en snørrebold, som man på skift mødte op en halv time før, for at pumpe op. Efter nogle år skulle ”Haven” bruge græsstykket til hønsegård og man flyttede tilbage til Pers mark. Her brugte man hans stråtækte lade til omklædning.
De udenbys kampe blev spillet i de omliggende byer og ofte måtte man cykle til Gjøl, Hjortdal, Fjerritslev og Kollerup. Men så var opvarmningen også overstået.
Kontingentet var i 1952 for karle. Kr.5.-, for pigerne kr. 4 og for børn kr.2.-.

Foreningen havde på denne tid også gymnastik på programmet. Der var gymnastik for børn og voksne. Træningen foregik i Øster Svenstrup klubhus og på Skovsgård hotel. På hotellet skiftede man til at fyre op i kakkelovnen, for at holde varmen.

Anderledes blev forholdene, da Skovsgård skolen blev bygget i 1961. Gymnastikken flyttede i gymnastiksalen og vi fik adgang til redskaber. Der blev også udendørs baner ved skolen, dog uden læbeplantning, da det var vigtigt at vise kommunens nye centralskole. Senere blev der plantet læbælter til gavn for håndbold, fodbold og skoleelever. Der var fine omklædnings- og toilet faciliteter. Dog fortælles der, at der kun var kold eller iskoldt vand i hanerne.

Af ikke sportslige aktiviteter havde foreningen amatørskuespil/dilettant på programmet. Hver efterår spilledes et dilletant stykke, ofte efterfulgt af kammeratskabsaften , hvor man legede forskellige lege, holdt andagt og sang. Senere kom der musik og dans på programmet, dog med stor skepsis fra missionens side, og som en god KFUM og K’er var det vigtig at møde i kirken efter en sådan fest.

Der blev også holdt nytårsfest i januar, gymnastikopvisning i marts og forårs fest i maj. Sportsfesten i juli var en tilbagevendende årlig sommerstævne, hvor andre klubber var indbudt. Den blev holdt med stor tilslutning, i anlægget på Torslev Kær. Her sluttedes med sange og andagt. Der var stor tilslutning til arrangementerne. Dengang havde man ikke tv eller så meget andet at komme til.

Navneændring

Midt i 50’erne ændrede foreningen navn. Svenstrup IF havde mangel på spillere til deres første hold i Jylland serien og da man ikke kunne overtage et hold, blev man med hjælp fra KFUM og K’s Idrætsforbund, i de to bestyrelser enige om, at danne en ny forening ved navn
Skovsgård KFUM og K.
Ved sammenlægningen af de to foreninger, blev vi en af de dygtigste håndboldforeninger i Han Herred. Der blev vundet mange pokaler til foreningen til KFUM forbundsmesterskaber, i Han Herreds Pokalturnering og i Jysk håndbold forbunds turnering. Disse pokaler står i pokal skabene i klublokalet i Brovst og i pokalskabet i Skovsgård Multihus.

Hallerne

I 1951 kom den første hal i Han Herred. Den lå i Fjerritslev. Foreningen rådede over en træningstime om ugen fra kl.22.00-24.00. Der mødte ca. 20-30 spillere til hver træningen og turen op og hjem foregik i bus. Spillerne betalte selv hallejen, som var på kr. 20.- pr. time, udover deres kontingent.

I 1971 blev Brovst hallen bygget og hermed blev der mulighed for trænings timer til børn og voksne. I en periode inden Skovgård hallen blev bygget, var der kamp om timerne i hallen.
Hver år til fordelingsmøderne, sad vi med andre foreninger og det kom ofte til verbale slagsmål om timer. Børneholdene startede træningen kl. 14.00 og senior holdene sluttede deres træning kl.23.00. Gennem kommunen kunne man oprette interessegruppetimer på børneholdene og dermed opnå støtte til halleje og betaling til trænere. Dette privilegium med betaling til trænere stoppede i 1985. Her trådte en ny Brovst ordning i kraft. Denne ordning sluttede ved kommunesammenlægningen i 2007. Heldigvis yder kommunen stadig støtte til betaling af halleje og der betales medlemstilskud efter alder.
I Brovst hallen fik foreningen også stillet et lille mødelokale til rådighed. Tidligere holdt foreningen møder og generalforsamlinger privat. I det nye lokale ku’ afholdes møder og optakt til kampe.
I 1984 ansøgte foreningen i samråd med fritidsnævnet og kulturudvalget, om et større lokale i Brovst Hallen. Det fik vi. Det er det klublokale, vi har nu i Brovst Sport og Kulturcenter. Dengang var det ren luksus. Tekøkken, eget toilet og egen indgang.
Foreningen havde også ugentlig kontortid i Brovst hallen i 80’erne og 90’erne. Her kunne man fx betale sit kontingent kontant eller bare hænge ud til en snak.

I 1977 blev Skovsgård hallen bygget og der blev mulighed for at træne to steder.
Med to haller fik foreningen bedre trænings muligheder. Flere af vores hold blev tilbud to ugentlige træninger. Ved en tilbygning af Skovsgård hallen i 1982 fik foreningen et mødelokale i et tidligere boldrum og dermed havde vi mødelokaler i begge haller. Det gav gode muligheder for det sociale, både for ledere, trænere og spillere. Der ku’ afholdes møder og laves oplæg til kampe.
Efter udvidelse af Skovsgård hallen i 1988 fik vi nyt lokale, der hvor kontoret nu ligger. Det var indrettet med et lille tekøkken og egen indgang. Møblerne, en sofa gruppe, var vi heldige at vinde på et overskydende lod i KFUM idrætslotteri og det til den nette sum af kr.8000.-

Buskørsel

Foreningen tilbød transport til og fra hallerne til træning i bus. Denne buskørsel til træning stoppede i 198?. Fritzes busser eller Børge Frandsen kørte også til alle kampe. I 1986 stoppede foreningen med bus kørsel for senior spilerne og i 1987 for ungdoms spillerne til kampe. Alle betalte til buskørsel, men egenbetalingen var ikke nok og til slut kunne foreningens økonomi ikke bære denne udgift. Foreningen rådede også i en kort periode over egen bus, hvor holdene på skift blev kørt rundt til kampe. Denne bus blev solgt for kr. 8000,- i 1994. I takt med at flere forældre fik biler, blev børneholdene på skift kørt til kampe, mod betaling 0,75 pr. km. Senere vedtog foreningen, at alle forældre skulle køre på skift til kampe. De var der mange, der var skeptiske overfor, men snart blev det en selvfølge, præcist som det er i dag.

Strukturændringer
Omkring 1970 blev KFUM og K’s Idrætsforbund skilt fra KFUM og K i Danmark. Det betød lettere arbejdsvilkår for det sportslige i klubben, da bestyrelsen nu kun bestod af personer med interesse for sporten. Bestyrelsen havde underafdelinger, som en traditionel idrætsforening. Foreningen slettede K’et og kom nu til at hedde Skovsgård KFUM.
I forbindelse med nedlæggelsen af Hanbo Badmintonklub i 1976 og oprettelse af en badminton afdeling i vores forening, ændrede foreningen navn til Skovsgård/Brovst KFUM IF.

På en leder/træner weekend i 1980 havde vi en debat om at sløjfe KFUM og kun hedde IF. Der var delte meninger, men vi enedes om at bevare KFUM i vores navn. I dag har mange af vore unge ofte stillet spørgsmåls tegn ved hvorfor vi hedder KFUM og med god grund. I vore vedtægter står, vi skal forkynde det kristne evangelium og dette må vi nok erkende, vi ikke længere holder i hævd.
I april 1986 lavede vi strukturændringer i foreningen. Vi vedtog at lave en hovedbestyrelse /forretningsudvalg med sektionsbestyrelser. Der blev lavet en organisationsplan og hver afdeling fik sin formand i hovedbestyrelsen. Økonomien blev også skilt. Samme struktur har vi i dag.